Klik her for at søge...
Print Sitemap
 

Sansehaven

 
 
 

Sansehaven blev indviet i sommeren 2000, og de hævede bede giver handicappede gode muligheder for at lære planterne at kende. Samtidig er der ved alle passager taget højde for, at kørestolsbrugere uhindret kan bevæge sig i området.
Alle bedene er anlagt som højbede med en tydelig skiltning, der også indbefatter punktskrift. Der er som hovedregel plantet 2-5 buskagtige planter i midten af bedene og op til 5 forskellige slags urter udenom. Hvert bed har sin gennemgående farve – nogle med enkelte kontrast-farver. Der er i alle bedene udplantet løg- eller knoldvækster.
Ønskes mere uddybende beskrivelser af de enkelte urter, har Botanisk Have udgivet en lille bog om alle planterne. Den kan købes i museets kiosk.

Der er således skabt et forum, hvor mennesker med eller uden handi-cap kan få oplevelser på lige fod, og få en svær og måske glemt viden genopfrisket i særdeles flotte omgivelser.

Botanisk Have har i fasen med planlægning af områdets udvikling haft et særdeles tæt samarbejde med Frederikshavn Rådgivende Handicap-udvalg, der også har bidraget økonomisk til anlæggelsen. Friluftsrådet har, ligesom det lokale Bangsbo-udvalg og lokale sponsorer, støttet økonomisk op om projektet.




 



Formanden for Botanisk Have, Egon Svendsen, hol-der tale ved indvielsen af Sansehaven lørdag den 3. juni 2000 
























Pulsatilla vulgaris Mill.
Opret Kobjælde























Skiltene er designet af arki-tektfirmaet Damsgaard & Lange i København

 
 

sitelist.html