Bangsbokredsen

 
I 1891 købte Johan Knudsen Bangsbo. Johan Knudsens stedfar, som også var hans onkel, var en af Danmarks største jordbesiddere med residens på Mors. Med stedfaderens penge i ryggen levede Johan et farverigt liv i København. Han skød penge i og var redaktør for dagbladet ”København”, og hans omgangskreds omfattede hovedstadens litterære avantgarde. Det passede ikke godsejeren på Mors, og han beordrede sin stedsøn til at etablere sig på en passende herregård langt væk fra København. Johan Knudsens valg faldt på Bangsbo.

Valget var ikke tilfældigt. Omkring 1890 var der et blomstrende kunstnermiljø i Sæby og i særlig grad i Skagen, og midt imellem disse to centre fandt Johan Knudsen altså sin herregård. Bangsbo var i sig selv en beskeden hovedgård, og i 1891 var den desuden meget misligholdt. Så slemt så det ud, at forfatteren Herman Bang på det kraftigste advarede sin ven om at købe stedet. Men Johan Knudsen lod sig ikke kyse, og han holdt fast i sit valg.

Johan Knudsen viste sig at være en dygtig godsejer. Ikke alene fik han sat styr på gårdens drift, han fik også sat hoved- og avlsbygninger i stand på en måde, som fremkaldte almindelig beundring.

Arkitekten Thorvald Bindesbøll (ham med Hof-etiketten) hjalp til, og hans design kan stadig ses på og omkring Bangsbo. Over porten ind til gårdspladsen kan man f.eks. se Johan Knudsens initialer i Bindesbølls streg, og de hvide broer i parken er bygget efter hans tegninger.

Nu fulgte atten farverige år for Bangsbo. Store dele af det dårlige selskab, som stedfaderen havde været så utilfreds med, kiggede ofte indenfor på ”den hvide Gaard”, som Herman Bang henført benævner den. Bang hørte til de flittigste gæster. Han havde sit eget værelse i hjørnet mellem sydfløjen og østfløjen, og når verden gik ham særligt meget imod, søgte han ofte op til vennen i Nordjylland.



Gustav Wied var også i nogle år en hyppig gæst og hjalp endda til med gårdens drift, når godsejeren selv var på rejse. Mange andre af landets kulturpersonligheder samledes hos Johan Knudsen, hvis gæstfrihed var legendarisk, og det er ikke gået stille af, når man efter ”den grønne time” med udskænkning af absinth i dagligstuen, trak ind i spisetuen til en lystig middag.

Bangsbos litterære periode sluttede i 1909, hvor Johan Knudsen solgte gården for at overtage stedfaderens godser. Johan Knudsen endte efter en politisk rutchetur ude på den ekstreme højrefløj og blev i besættelsestiden begravet med det tyske hagekorsflag på kisten.

Litteratur:

Hans Gregersen: Bangsbo. Bangsbo Museum 1983
Johannes Jørgensen: Bangsbokredsen. 2. udg. Bangsbo Museum 1998
Bangsbo Årbog 2001: Gustav Wied på Bangsbo. Bangsbo Museum 2002

---

"Bangsbokredsen kaldtes vi engang. Vidt er vi blevet spredt, og fjerne er snart de sommertider, da der tændtes fakler ved gravens rand, og vi på juleaftener, mellem parkens træer, stirrede mod den luende himmel. - Du skønne park. Med den hvide bro og husets hvide mure og svanerne, der gled som kæmpeblomster på det brune vand. - Men det hvide hus på Bangsbo, det skinner mellem træerne, stråler hvidt og stråler lyst som mindet om selve vor ungdom. Og alle gårdens døre og hvert vindue, der er kransede af alle vort  livs, alle de flygtende dages fagreste erindringer. Omgærdet er Bangsbo af vor tak - leve vil den med hvert af vore navne" 

Citat fra Herman Bang's artikel i Illustreret Tidende, 1905.