Sognefogedgården

Lidt om gårdens historie

Sognefogedgården er en absolut typisk vendsysselsk landbrugsejendom. Ejendommen står som den blev forladt for 100 år siden. Kun ganske få forandringer er sket i dette århundrede. Derfor er Sognefogedgården et godt sted, hvis man er interesseret i at se, hvordan en helt almindelig bondefamilie levede.

Selve gårdens historie kan følges tilbage til 1713, og en stor del af den vestlige ende af stuehuset er beskrevet i et skifte fra 1739. Sognefogedgården er blot én gård i den gamle landsby Vester-Flade, der hørte til hovedgården Knivholt. De seks gårde lå på rad og række med hede og eng mod nord, og den gode landbrugsjord mod syd.

I dag er næsten alle gårde bygget om til beboelsesejendomme, og landbrugsjorden er blevet udstykket til industri-, handels- og boligområder i Vestbyen i Frederikshavn. Kun Sognefogedgården står tilbage som en lille uberørt perle i området.

Sognefogedgården var kun en lille gård. Trods det kunne en familie og to tjenestefolk samt et par daglejere leve af gårdens jord for 100 år siden. At Sognefogedgårdens bygninger blev skånet, skyldes gården sidste ejer, Peter Munk Nielsen. Han var meget sparsommelig, og der blev ikke ofret penge på luksus, som f.eks. et toilet. Peter Munk Nielsen klarede sig med et lokum i gården. Vand er først indlagt, efter at gården er omdannet til museum, og opvarmning klares stadig med et par kakkelovne og den elektricitet, som blev indlagt i 1954. De elektriske installationer kom kun til, fordi der blev installeret en malkemaskine til de ni køer. Dér før blev alle redskaber trukket af Sognefogedgårdens to arbejdsheste.

Syd for laden er den gamle hestegang, der trak hakkelsesmaskine, tærskemaskine og sold, nu istandsat. Markarbejdet er blevet gjort med de to heste helt frem til midt i 70’erne, hvor landbrugsdriften blev opgivet. De gamle hestetrukne redskaber er restaureret i deres oprindelige farvepragt, og er opstillet nord for stuehuset.

Bygningsmæssigt er Sognefogedgården et utroligt spændende bekendtskab. Den er oprindeligt opført som en fæstegård med stald mod vest og beboelse mod øst. Parallelt med stuehuset blev der i 1739 opført en avlsbygning med heste- og kostald, karlekammer og lade med fem gulve, hvoraf det ene er indrettet som tærskelo, hvor man endnu kan se sporene af plejlens arbejde i det gamle træværk.

Raalingen

Stuehuset er helt specielt med sine mange detaljer. Mod vest er tasken bygget på gavlen, og mod nord er der påbygget en karnap og udskud.

Rummene er indrettet således, at solens lys og farve kunne udnyttes bedst muligt. Så kolde rum som saltekammer, spisekammer og mælkekælder er placeret mod nord. Det samme er pigekammeret og alkoverummet. Disse to rum er dog indrettet på hver sin side af den store originale bageovn.

Mod syd er der bryggers, køkken og hele tre stuer. I bryggerset kan man stadig se støjlehullerne til det gamle bindingsværk i husets ydermure fra 1700-tallet.

Over gruekedlen kan man på loftet se det gamle tag, som var tækket med rughalm og syet fast til granrafter med hjemmeslået hampreb. Loftet bærer også tydeligt præg af, at der har været åbent ildsted og lyrehul i taget.

Køkkenet er også helt specielt. Den store stenbyggede ovn dominerer totalt i det lille rum. Her står også husets mest nymodens påfund - et støbejernskomfur fra 1830’erne (se billedet øverst th.). I køkkenet er der ikke indlagt vand, og vasken er en gammel udslagsvask. Her kan den moderne familie let få et indtryk af landhusmoderens arbejdsforhold, og så skal man huske på, at dengang lavede husmoderen selv maden helt fra grunden: Grisen skulle slagtes, parteres og saltes, inden hun kunne begynde at lave maden, og rugbrødet skulle bages i den store ovn.

Sognefogedgården

I stuen ved siden af køkkenet havde sognefogeden sit kontor. Det var Peter Munk Nielsens far, som omkring århundredeskiftet var sognefoged i det omkringliggende Flade Sogn.
Sognefogeden var en vigtig embedsmand og skulle tage sig af alt. Han skulle tage sig af politimæssige opgaver, de lovpligtige forsikringer, fattighjælp, session og giftermål mellem sognets beboere. Så den lille stue har haft de samme funktioner som vores politistation og rådhus.