Klik her for at søge...
Print Sitemap
 

Bronzekanonen

 
 
 
I forbindelse med optagelserne til TV-programmet "Dykkerne" i september 1997 blev der rekognosceret i havområdet syd for Skagens rev.
Efter gamle optegnelser fra en vragfisker iværksatte besætningen på Jysk Dykkerfirmas skib "Honte" en magnetometerundersøgelse af havbunden. 
Kanonen blev fundet på havbunden 30-40 m fra et skibsvrag på ca. 8 m dybde.
Efter forhandlinger med Skov- og Naturstyrelsen blev det besluttet at bjærge kanonen, da den ellers i løbet af kort tid ville blive dækket af sand - og måske aldrig dukke op igen. 
 

Artikel i Frederikshavns Avis 9. august 1915
En gennemgang af arkiver på Nationalmuseet og Bangsbo Museum viser at der tidligere har været aktiviteter på positionen, hvor kanonen er fundet.

I 1894-96 blev der bjærget en del i vraget på sydsiden af Grenen.

Fisker Christen Lønstrup i Skagen oplyste, at han flere gange var ude og pilke torsk ved vraget og havde bjærget geværer, blokskiver o.m.a fra ”så vidt jeg kan dømme, meget stort skib, og foruden geværerne, hvoraf der findes en del, der naturligvis er opædte af rust, ses 20 store kanoner og store partier kugler, der ligger spredte i og omkring vraget.”

Ligeledes blev der i juli og august 1915 foretaget bjærgninger på positionen.

Bjærgningsentreprenør Thagaard fra Højen fiskede et stort antal kanoner op, 25 jernkanoner og 3 bronzekanoner.

Den ene bronzekanon tilhører det hollandske admiralitet og er støbt i 1614 og stort set magen til "vores" kanon. De to andre bronzekanoner er mindre og er mærket med Christian d. IV`s monogram.

Netop de to bronzekanoner med Christian d. IV`s monogram kan antyde en forbindelse til forliset af Laurens Reals skib i januar 1628.

Vragfiskerfirmaet S. Damgaard har også arbejdet ved vraget – dog uden at bjærge noget. De vidste dog godt, at der befandt sig en bronzekanon i vraget.



 

 

 

 


 

 


Kanonpigerne, Hanne Juhl og Sara Bang i gang med konserveringen. Selv om kanonen er støbt i bronze - som ikke ruster men derimod irrer - er der visse rustdannelser, som skal fjernes. Kanonen har ligget på havbunden i nærheden af bl.a. kanonkugler og kanoner af jern, hvorfra rusten stammer. 
 

 
Hvorfor er kanonen havnet på havbunden ved Skagen?

Kysten ved Skagen er en af de farligste i verden, og det formodes at ca. 2000 skibe er forlist der. Udover stormvejr og fejlnavigation kunne skibene strande af andre årsager. Ofte brændte fyret ikke. - Det var ikke fordi, man havde slukket det med vilje; det var derimod en følge af mangel på brænde og andet brændstof. Ydermere kunne det blæse så meget, at der ikke kunne tændes og holdes ild i fyrlygten.

To begivenheder kan kobles til fundet af bronzekanonen:

26. oktober 1619 udsendte Christian d. IV et åbent brev om forbud mod, at indbyggerne i Vendsyssel og Læsø om nattetide optænder ild på stranden for at vildlede de søfarende.

"Missive til Manderup Parsberg om at lade forordningen læse på tinge, da kongen har erfaret, at nogle har optændt ild på strandsiden i Vendsyssel, og dermed forvildet et stort hollandsk skib fra sin rette seglation, så det er strandet. Hvis det viser sig, at det er sket med forsæt for at føre andre i fordærvelse, skal han tiltale og straffe dem."

28. januar 1628 forliste endnu et stort hollandsk orlogsskib ved Skagen. Ombord var den nederlandske gesandt Laurens Real. Han havde været hos Christian d. IV for at tilbyde hollandsk assistance i krigen mod de kejserlige styrker, Danmark var besat af. Real var en fornem og rig mand, en ”General til Søs”. Ved forliset ved Skagen blev han taget til fange, og de kejserlige tropper krævede en stor sum løsepenge for ham. Det kunne også være dette skib, kanonen stammer fra. Laurens Real var betydelig person og kunne godt være med et admiralsskib, som havde så fornemme kanoner ombord.

En anden indikation på, at Reals skib kan have haft kanonen ombord, er at der på samme position er opfisket to mindre bronzekanoner med Christian d. IV’s monogram.

Hvilket skib, der har båret kanonerne ved vi endnu ikke – da skal de hollandske arkiver studeres.
 
 

Hvor kommer den fra?

Kanonen viste sig at være i meget god stand, hvorfor alle inskriptioner og monogrammer lod sig læse.

På det bagerste bånd ved kanonens stødbund er der skrevet:

Henricus Meurs Me Fecit 1613
- hvilket oversat fra latin betyder: Henricus Meurs skabte mig i 1613

50 cm fra stødbunden på det næste bånd er der skrevet:

Admiralitet Residerende Amstlredam
- fra latin: Tilhører Amsterdams Admiralitet



Længere inde på kanonen ses et monogram, som viser to over kors skråtstillede stokankre sammenbundet af et bælte i bunden.
Øverst i monogrammet står bogstaverne A A, hvilket også betyder Amsterdams Admiralitet. Omkring monogrammet er der en løvkrans.



Midt på kanonen ses hankene, der blev brugt til surring i forbindelse med affyring. De er udformet som to delfiner, der også hentyder til, at det er en marinekanon. Hankene på landkanoner er ofte fremstillet som elefanter. Foran delfinerne er der flere bånd med ornamentering. Bl.a. ses det yderste bånd nær mundingen som en krans af franske liljer.



Der er således ingen tvivl om, at kanonen er støbt i Holland af kanonstøber Henricus Meurs.

 

 

 

 

 

Bjærgningsentreprenør og skipper Thagaard fra Højen fotograferet med "kanonfangsten" i august 1915.

 
 

sitelist.html