Klik her for at søge...
Print Sitemap
 

Blomsterfestivalen gennem tiderne…..

 
 
 
Kulturudvalgsformand Hans Ulrik Vadmann fostrede i efteråret 1995 en idé om at ændre Frederikshavns lidt blakkede ry som voldens by til et helt anderledes ”brand”, nemlig Blomsternes by. Dette skulle gøres ved at udbygge initiativet med at blomsterudsmykke Frederikshavn i sommermånederne, som allerede var godt i gang fra Frederikshavn Parkvæsens side. Der blev nedsat en initiativgruppe til at strukturere alle idéerne, og det resulterede i, at man ville satse på at få en gammel frederikshavnertradition genopfrisket, nemlig at byens borgere tog i Bangsbo til pinsefest, hvor temaet skulle være: ”Frederikshavn blomstrer”. Og ikke nok med at Bangsbo skulle blomstre – hele byen skulle inddrages i festlighederne med karneval, blomsteroptog, blomsterudsmykning – ja fantasien havde næsten ingen grænser. Alt blev timet og tilrettelagt, sådan at Frederikshavns første Blomsterfestival kunne åbne pinselørdag den 25. maj 1996 kl. 11 med kanonsalut. Som en manifestation på, at dette var begyndelsen på en ny blomstrende æra i Frederikshavn, blev der i Bangsboparken rejst en helt ny flagstang sponseret af Frederikshavn kommune. Kulturudvalget lagde budget til, men også Parkvæsnet bar sammen med Botanisk Haves Vennekreds en væsentlig del af slæbet med alle de praktiske gøremål.

Hele 17 pavilloner var stillet op i parken, og standholderne omfattede plantehandlere, sælgere af mad og drikke, fremvisning af gamle håndværk, samt PR-aktiviteter for lokale foreninger. Der var selvfølgelig også konkurrencer – den der tiltrak sig størst opmærksomhed, var nok Brudeparkonkurrencen. Et meget festligt indslag.
 

Brudeparkonkurrence

 
Men det var jo pinse, og med hensyn til blomsterrigdom efter et koldt forår, blev der ved den efterfølgende evaluering stillet spørgsmål ved, om pinsen nu også var det rigtige tidspunkt, og resultatet blev, at Blomsterfestivalen for fremtiden skulle ligge i forbindelse med Grund-lovsdag og rent praktisk den første weekend i juni. Og det er så holdt ved lige siden og de allerfleste år med strålende vejr.
At Blomsterfestivalen efterhånden er blevet koblet sammen med Open by Night har også gjort, at Frederikshavn virkelig fester i begyndelsen af juni.
 

Stor koncentration....
De efterfølgende år voksede Blomsterfestivalen sig større og større, og det er lykkedes at skaffe flere blomsterbindingsmesterskaber til Frederikshavn. Sådanne konkur-rencer bliver som regel altid afviklet i trygge rammer i en sportshal eller lignende, men også her viste Blomsterfestivalstyregruppen nye veje – hver konkurrencedeltager fik nemlig sin helt private pavillon til at skabe sin kreation i. Der var en del skepsis i starten, men alle konkur-rencedeltagerne udtalte bagefter, at det havde været en særdeles spændende udfordring at stå med naturen som kulisse og så skabe et godt kunstværk.

Som en foreløbig kulmination på disse konkurrenceaktiviteter afvik-ledes i 2004 det danske mester-skab i moderne blomsterbinding godt nok på Knivholt, men af hen-syn til de ganske specielle krav, der stilles til et sådant mesterskab, valgte styregruppen bag Blomsterfestivalen at placere mesterskabet her, hvilket også var en stor succes.

Ca. 30.000 besøgende på en weekend!!
Nu er det ikke mere de hvide pavilloner, der opsættes i Bangsbo Botaniske Have, som det nu hedder, men grøn- og hvidstribede pavilloner, der er betydelig mere robuste end de hvide. Der er heller ikke kun 17, men i 2009 var antallet af pavilloner helt oppe på 147, så i al beskedenhed må vi sige, at Blomsterfestivalen er blevet en succes. Kombinationen af plante-handlere/udstillere, kon-kurrencer, underholdning, mad og drikke sat sammen med et fast tema for festivalen er ved at gå op i en højere enhed, således at de ca. 30.000 besøgende, der hvert år besøger Bangsbo den første weekend i juni får en kæmpeoplevelse ud af turen.





Hans Ulrik Vadmann








Rhododendron yakushima-num i festivalområdet















Så er festivalen i gang



















Mavedanserne sætter kolorit på festivalen

 
 

sitelist.html