Ingeborg Skeel

ejer 1585-1604

Ingeborg Skeels og Otte Banners ægteskab var barnløst, så da Otte i 1585 døde, stod Ingeborg tilbage som den, der skulle videreføre et voksende godsimperium. Denne opgave klarede hun med så sikker hånd, at der i hendes tid skete en voldsom udvikling indenfor de områder, hun beskæftigede sig med. Det gjaldt både handel, landbrug og byggevirksomhed. Det mest storslåede udtryk for de byggeaktiviteter, hun satte i gang, er opførelsen af Voergårds østfløj, der er Vendsyssels ypperste renæssancehus.

De mange aktiviteter, som hun hele tiden havde i gang - efter Ottes død overtog hun også Sejlstrup Len, som hun administrerede resten af sit liv - gjorde dog, at hun især af de bønder, der var tilknyttet hendes gårde, blev beskyldt for at være både nærig, tyrannisk og ondsindet. Ja, rent ud sagt: en ren djævel.

Grunden til, at fru Ingeborg i så udpræget grad har været folkesnakkens taknemmelige mål, skal vel søges i den kendsgerning, at hun har opført sig ganske anderledes, end hvad bønderne forestillede sig passende for en adelsfrue. Hun har vel været for intelligent og for selvstændig, og formodentlig er der derfor til Ingeborg Skeel knyttet en række sagn, der dog som regel kan afvises som værende vandresagn.