Klik her for at søge...
Print Sitemap
 

Krudttårnets historie

 
 
Krudttårnet var det centrale bygningsværk i citadellet (fæstningen) Fladstrand, der blev anlagt i slutningen af 1600-tallet. Foruden funktionen at opbevare krudt blev tårnet også benyttet som platform for kanoner.

  N. Aagaard Lützens maleri af Krudttårnet fra 1862

Frederikshavn, som dengang hed Fladstrand, var endnu ikke en by men blot et fiskerleje. Havet ud for Fladstrand udgjorde den nordlige del af østkystens bedste ankerplads for større skibe, som søgte læ mod dårligt vejr, før de skulle passere det farlige farvand omkring Skagen. Derfor byggede man citadellet som støttepunkt for sejladsen mellem Danmark og Norge. Under f.eks. Den Store Nordiske Krig (én blandt mange krige mellem Danmark og Sverige) i begyndelsen af 1700-tallet havde fæstningen derfor stor strategisk betydning. Således anvendte den berømte søhelt Peder ’Tordenskiold’ Jansen Wessel ofte Fladstrand som base.

Ligeledes under Kanonbådskrigen mod England (1807-14) havde citadellet central værdi. Dels søgte danske handelsskibe ly mod den engelske flåde under Krudttårnets kanoner, og dels blev Fladstrand benyttet som base og regionalt hovedkvarter for kanonbåde mellem deres angreb på britiske skibe.

Oprindeligt lå Krudttårnet frit på et næs, som ragede ud i Kattegat. Senere, da tårnet havde mistet sin forsvarsstrategiske betydning, ændrede dette sig imidlertid drastisk. Fiskerlejet Fladstrand blev til købstaden og industribyen Frederikshavn med en tidssvarende havn. Havet omkring det gamle citadel blev fyldt op, og Krudttårnet blev klemt inde mellem byens nye store arbejdsplads – et moderne skibsværft.

Derfor besluttede man i 1974 at flytte Krudttårnet til dets nuværende placering på en mere hensigtsmæssig plads 270 meter fra dets oprindelige ståsted. Arbejdet tog 13 måneder, og transporten af den kolossale bygning foregik i et stykke.

Den 5. august 1976 blev Krudttårnet genåbnet for publikum i overværelse af den kongelige familie.


Krudttårnet
Kragholmen
9900  Frederikshavn
Tlf. (i åbningstiden)
98 43 19 19
Øvrig henvendelse på
tlf. 98 42 31 11


Åbningstider 2013:
Tårnet er åben hver dag mellem kl. 12 og 15 indtil den 11. august.

Entrépriser:
Voksne 20 kr.
Unge under 18 år gratis


Tordenskioldsdage


 


 

Find vej til os:
Fra:
Adresse
Postnr.
By/stednavn
Til:
Kragholmen 2
9900 Frederikshavn
Leveret af

 
 

sitelist.html